Os’ Mig!

Jeg har endnu ikke fundet den gyldne middelvej mellem at give mig fuldt ud og holde mig til mig selv. Jeg har det med at ville for meget, ønske alt for brændende at hjælpe eller gøre en forskel. Det er svært for mig at gøre ting der er imod mine grundværdier. Det er også svært for mig ikke at påtage mig for meget ansvar eller ønske at redde andre. Nu er jeg så gået ned med stress over mit job pga alt det nævnte.
Jeg har det med at betale dyre lærepenge når jeg går imod mig selv men denne gang har jeg kun nået nederste trin på trappen og ikke bunden af kælderen. Jeg er udmattet men fortrøstningsfuld over for fremtiden. Jeg har meget at lære endnu

Venligt siger jeg farvel til en kollega fra en anden afdeling og fortæller at jeg skal på ferie. “Nåh nu igen?” lyder svaret. Jeg forklarer venligt at jeg var en uge på ferie sidste måned og så også lidt syg. “Det er da tit. Hvad er der galt”, følger hun op og jeg bryder mig ikke om tonen i hendes stemme. I stedet for at sige “Fuck dig, kælling. Det kommer ikke dig ved!” giver jeg mig ud i en forklaring om min nakke og min mave (hovedårsagerne til mange sygedage). Som sædvanelig er jeg alt for flink. Min egentlige reaktion var at blive stødt og lidt vred mens jeg havde lyst til at fortælle hende, at det var privat. I stedet gør jeg det modsatte og forklarer mig. Pisse lorte røv! Selvom hendes svar er “Nåh ja det er da ærgeligt”, føler jeg mig mistænkeliggjort. Nogle dage ville det være nemmere at være utilnærmelig bitch.

Det har været en hård arbejdsdag og jeg udstøder et lettelsens suk da jeg lukker lågen bag mig for at gå ned til toget. De ti minutters gang sætter langsomt pulsen ned og stressen begynder at slippe. Ikke så snart er jeg trådt ind i toget før jeg omgives at larmende reklamer fra en meget påtrængende skærm. Stressen vender fluks tilbage og med rumsterende mavesyre øjner jeg den nærmeste stillekupe, ser den er fuld og flygter ned i den anden ende. Undervejs forfølges jeg af en grønhåret pige som ’skal søge gult’, en cocacola reklame og noget om jazz. På min vej lægger jeg mærke til hvor affolket sæderne er. Kun cykelafdelingen er fyldt. Her er åbenbart en form for ’støjlæ’. Målet nås og jeg ser en plads kalde på mig fra isolationens ro. Smider skoene, smækker fødderne op på sædet og ånder lettet op. Finder Facebook, søger efter en ‘Nej til TV skærme i S-tog’ og melder mig ind.

Til DSB S-Tog:
Jeg har indtil 14. juni været en godt tilfreds s-togs bruger. Installationen af TV men ikke mindst aktiveringen af lyd er ganske enkelt utåleligt! Som almindelig bruger har jeg ikke noget alternativ da stillekupeerne kun er forbeholdt dem der ønsker fuldstændig ro. Hvor skal jeg så være? En kunde, der ikke ønsker at bruge 1 1/2 time hver dag på at blive invaderet af støj fra et TV, der sender uvedkommende ting ud. Konstant! En kunde, der ikke har noget imod folks samtaler, hverken ansigt til ansigt eller på mobilen.
Indtil nu har jeg været godt tilfreds med at bruge s-toget. Nu er mit behov for en bil og et kørekort blevet meget presserende, hvis dette er normen jeg nu skal forvente.

Hilsen en meget skuffet kunde

Skal bare holde ud til fyraften på fredag. Så er der dømt 10 dages ferie!! Selvbetalt, desværre, men seriøst tiltrængt er den ikke desto mindre.
Min jagt efter nyt job har ikke båret frugt, men heldigvis er sommerferieperioden ikke nær så belastende. Endnu. Hvis ikke snart der dukker nogle jobs op som ikke kræver 1-2 timers transport hver vej må jeg i gang med uopfordrede ansøgninger. Jeg har stadig frist indtil januar men vil virkelig gerne have det ordnet inden da.
Med mindre et - forhåbentlig - kommende barn dukker op..

Så er det i morgen det er Skt Hans og som sædvanlig har jeg ingen planer om at deltage. Som erklæret heks er det 1) en kristen version af det netop overståede midsommer og 2) en - omend skjult - hyldest til de mørke middelaldres forfølgelse af påståede hekse. Har flere gange i mine yngre dage ‘nydt’ hårdkornet mobning netop grundet denne folkelige fest, så jeg er ganske enkelt holdt op med at deltage. Folk inviterer nu heller ikke mere. Det er nok en stiltiende aftale vi har lavet med hinanden.
God hekseafbrændings dag, kære Danmark.

Jeg er træt. Så træt. Vi er et skridt nærmere på et rent privatiseret samfund hvor kun de rige og raske kan overleve. Moderne version af jungleloven, dikteret af en regering der ikke kan se mere end 4 år ud i fremtiden. Knuden i min mave er på størrelse med en velvoksen melon. Hvad helvede er det for en lorteregering?!

Ahh - rolig og fredelig dag Sove længe, nyde at man ingen planer havde og så gå på opdagelse hen af eftermiddagen.
En af de lokale seværdigheder er et sted kaldet Katmandu. Bygningen er konstrueret, så alt vender på hovedet. Det ser virkelig ud som om en eller anden har taget en bygning og lagt den på taget. Inden i er den skøreste samling ting og sager fra hele verden. Alt fra en Indiana Jones lignende historie over alskens synsbedrag til ægte klenodier fra mange forskellige steder. Bl.a. et 1,5 ton tungt jadeskib fra Kina og nogle mystiske men fascinerende robotter. Det var meget interessant, hvad de havde stykket sammen. Rundturen blev så afsluttet i en 4D biograf, hvor vi fik fornemmelsen af at flyve med jetpack gennem en by - over og under den.
Efter manglende madindtagelse dagen før var min mave klar på at arbejde igen, så frokosten blev spist ved endnu en strandrestaurant. Herefter var der dømt mere dasning på hotellet. Ahh!
Om aftnen kom så turens kulinariske højdepunkt. Jeg havde lyst til indisk, så vi fandt en restaurant ved stranden der serverede det. Nawaab, hedder den. Himlen var meget grå, grænsende til sort, så med chancen for regn satte vi os ude. To omgang garam masala blev bestilt, for jeg har fået sådan en svaghed for møget. Vores smagsløg nærmest eksploderede! Det var så udsøgt og fantastisk at vi begge sad og mumlede undervejs af bar lykke. Nammenam!!
Småberuset af god mad gik vi hjem og så kampen Spanien-Polen. Eller rettere - Manden så den mens jeg hyggede mig med Uno på min iPhone PS: Ingen kvalme hele dagen!!

Vågnede i formiddags ved at Manden kom med et glas koldt vand og spurgte til min tilstand. Kvalmen var væk men den svimle fornemmelse var ikke helt. Ret hurtigt blev der dømt hjemmedag, mens Manden lavede dagens æg og bacon. Længe leve det medfølgende køkken! Vi tog et par timer ved poolen, hvor jeg befandt mig sikkert under en parasol hele tiden. Mistanken om
at min svimmelhed nok kunne skyldes min nakke var efterhånden vækket, men for en sikkerheds skyld opførte jeg mig som en hvid dansker. Solbadning iført lette gevanter over bikinien, med hatten ved hånden samt parasol og vanddunk. Jeg havde det fantastisk! Eftermiddagen blev tilbragt på terassen, liggende på en blød madras med det lette lagen over. Fantastisk, hvis ikke det lige var for tiltagende svimmelhed. Jeg testede min tese om min nakke og fandt at den passede på svimmelheden. Kvalmen har den dog aldrig medbragt før, hvilket var skide irriterende. Da det begyndte at blive aften, var kvalmen igen svær. Denne gang havde jeg holdt mig ude af solen hele dagen, endda drukket lidt saltvand for at opretholde balancen, så hedeslag var ikke en mulighed. Efter en kort snak med sin far faldt Mandens tale på graviditet. En mulighed jeg ikke selv havde overvejet men som kan passe til noget af den utilpashed det er. Men er det muligt at få symptomer hvis man er ca en uge henne? Vi blev i lejligheden hele aftenen hvor jeg lavede aftensmad, som jeg dog måtte droppe at spise fordi kvalmefornemmelsen lå og truede med en gentagelse fra gårsdagen. Manden tog sig kærligt af nakken, hvilket hjalp en del på svimmelheden men kvalmen ville sgu ikke gå væk. Jeg plejer aldrig at have problemer med at spise - det er en af de ting jeg nyder mest! Så hvis jeg ikke er gravid -hvad hulan er det så? Hvis jeg er gravid tegner det ikke lovende for de første par måneder af graviditeten. Lige nu er jeg bare mest fokuseret på at vores ferie ikke ryger helt i vasken. I det mindste ser det ud til at dagene er kvalmefri. Så må vi udnytte det!

Dagen startede i ro og mag efter gårsdagens ubehag. Jeg var religiøs med vandindtag, spiste salte snacks og passede på mig selv. Vi gik først ned til poolen hen på eftermiddagen og brugte et par timer på at besøge nye gader i området. Der er simpelthen så mange butikker der sælger næsten det samme, men ikke desto mindre er det enormt underholdende at se på. Jeg fandt mig en sød sommerkjole, og da aftentiden kom fandt vi en stille restaurant længst væk fra bylivet. Himlen trak op til uvejr over vandet og flere lyn glødede med efterfølgende tordenskrald. Alt sammen langt væk, så vi sad blot og nød de smukke skyformationer. Alt var hyggeligt, dejligt og romantisk da vi tog hjem på hotellet men efter en times tid gik det galt for min krop. Jeg blev ovenud svimmel, fik det alt for varmt og måtte sætte mig ud på terassen for at køle af. Pludselig blev kvalmen for overvældende og jeg greb håndklædet i min nærhed, hvorefter hele min dyre entrecote med tilbehør kom retur. Det skal lige siges at jeg ALDRIG brækker mig, så det var noget af et chok. Manden var der som et lyn, jeg blev ført ud i et koldt bad og mens jeg sad og fik det bedre, tog han sig af mine efterladenskaber. Behøver jeg at nævne hvor højt jeg elskede ham lige der? Han gelejdede mig roligt gennem min krise mens han plejede mig under forudsætningen at det måtte være overophedning endnu engang. Sendte mig i seng da jeg var kølet af og checkede mig flere gange i løbet af natten. Sikke en måde at slutte en romantisk aften på..